Svane Bukser Mini

50,00 kr.

Svane Bukser Mini strikkes oppefra og ned. Først strikkes løbegangen i livet i glatstrik, der bukkes og strikkes ned, og herefter strikkes vendepinde med udtagninger for at forme buksernes bagside og skabe en god pasform. Bukserne strikkes herefter rundt, indtil hvert ben strikkes rundt hver for sig. Bunden på hvert bukseben strikkes i mønsterstrik efter diagram og strikkes med ’fair isle’-teknikken. Bemærk, at hver enkelt størrelse har sit eget diagram, hvor mønsteret og svanerne er tilpasset størrelsen.

Svane Bukser Mini kan strikkes som et sæt med Svane Sweater Mini, og du finder opskriften til Svane Sweater Mini her.

De mørkeblå Svane Bukser Mini er strikket i ‘Cashmere Classic’ fra Cardiff i farven “Cosmo”, de lysegrå bukser med tilhørende Svane Sweater Mini er strikket i ‘Eco Soft Cashmere’ fra Smuksak i farven “Mineral Grey”, imens de lyseblå bukser med tilhørende Svane Sweater Mini, er strikket i ‘Fine Merino’ fra Majo Garn i farven “Pastel Blue”.